Skaden er sket

Efterskoleelev fra Performance 10. klasse fra Flakkebjerg Efterskole skrev denne tekst i novellekonkurrence udbudt af Bryd Tavsheden.

Jeg havde længe glædet mig til festen. Det var den første gymnasiefest. Hele skolen var inviteret, men hvis jeg havde vidst hvad der ville ske, var jeg ikke kommet.

3.g, fest, piger, venner, alkohol… Det var det fede år. Man blev inviteret til alle festerne. Alt kørte og gik så godt. Lige indtil den åndsvage fest. Jeg fortrød hvad der skete. Virkelig meget. Det skulle ikke være sket.

Mig og mine veninder mødtes en time før festen, for at gøre os klar. Vi var helt oppe at køre, og sammen trådte vi ind i det lejede lokale. Festen var allerede i gang. Fulde mennesker dansede rundt. I hjørnet var der nogen, som kyssede. Jeg var ikke overrasket, men jeg kunne alligevel ikke lade være med, at kigge på dem. Jeg havde kun kysset en gang. Det var i 9. klasse, så jeg var ret uerfaren…

Mig og mine veninder stod i siden af dansegulvet med øl i hånden, og snakkede. Så kom han. Kasper. Selvsikker gik han med sine venner, ind ad døren med en flaske vodka i hånden. De andre brød ud i jubel, og begyndte at klappe. Forvirret så jeg mig omkring, hele stemningen havde ændret sig efter han kom ind. Hvordan kunne nogen være så populær? Jeg forstod det ikke. Jeg fulgte ham med øjnene, mens han gik rundt og hilste på de andre. Pludselig begyndte min puls og stige – Kasper kiggede direkte på mig, mens han nærmede sig. Hans kønne brune øjne stirrede ind i mine og mit hjerte galoperede af sted. Han var den lækreste fyr på skolen. Han virkede sød, med sit korte brune hår og smilehuller. Han var populær, selvsikker og muskuløs. Og der var mange som kunne lide ham, inkl. mig. Jeg havde ikke, forestillet mig at han nogensinde ville tale til mig. Men han kom over, og sagde: ”hej Alice,” og var jeg overrasket over, at han kunne mit navn.

I løbet af festen dansede og drak vi sammen. Jeg spillede drukspil med ham og det var vildt sjovt, lige indtil han kyssede mig. Jeg var forvirret og rundtosset af tanker og følelser. Den måde han holdte om mig på, hans hænder mod min lænd. Hans bløde læber mod mine. Jeg kunne ikke tro, at Kasper, den lækreste fyr på skolen, stod og kyssede mig. Det var så forvirrende, fantastisk og urealistisk. Jeg fattede ikke, at det skete for mig og derfor sagde jeg ja, da han spurgte, om vi skulle tage hjem til mig. Grebet af stemningen og fuldskaben gik jeg med. Men hvis jeg vidste hvad der ville ske, var jeg ikke gået med.

Jeg satte mit mest
sexede smil op,
og sagde med en charmerende
stemme: ”hej Alice”.

Jeg havde været til forfest med mine venner, så vi var fulde, da vi kom til selve festen. Vi fik en varm velkomst, da vi kom ind ad døren. Jeg havde aftalt med drengene, at jeg skulle score i dag. Så da jeg kom ind, udvalgte jeg en – en 1.g’er. Hun var køn, med langt lyst hår og blå øjne. Hun ville være et nemt bytte, så efter jeg havde sagt hej til de andre, gik jeg over til hende mens jeg prøvede, at huske hendes navn. Hvad var det nu? Anna, Asta, Alma… Alice! Jeg satte mit mest sexede smil op, og sagde med en charmerende stemme: ”hej Alice”. Hun kiggede smilende på mig og sagde: ”hej Kasper”. Og så førte jeg hende ud på dansegulvet, tænkte mest på at vi skulle tage hjem til en af os på et tidspunkt, at vi skulle have en masse og drikke, og at jeg langsomt skulle komme tættere på hende til hun stolede på mig. Før festen var slut, skulle jeg være i bukserne på hende. Ellers ville jeg måske blive udstødt af gruppen, fordi jeg ikke havde haft noget med nogen i et stykke tid. Det måtte ikke ske. Derfor gjorde jeg det. Der var ikke meningen, men det skete bare. Eller jeg kunne jo have stoppet, det vidste jeg godt, men jeg kunne ikke lade være, når vi nu næsten var i gang.

Han lukkede døren efter sig, og smilede til mig. Jeg huskede det tydeligt. Jeg lagde ikke mærke til det i starten, men den måde han kiggede på mig på. Det var frygteligt. Det var egentligt hyggeligt nok i starten. Hvis der ikke var sket mere, ville det have været en rigtig god fest. Men det gjorde der.

Vi havde siddet og snakket lidt, og det var hyggeligt nok, men jeg ville gerne mere. Langsomt bevægede jeg min hånd hen mod hendes lår, mens jeg lænede mig ind over hende. Hun grinede, og kyssede mig igen. Jeg begyndte, at tage hånden op under hendes bluse. Hun grinede igen, da jeg prøvede at tage den af.

Jeg vidste ikke hvad det var jeg ville, men jeg kunne godt mærke, hvad det var han ville. Ville jeg lade ham tage blusen af mig? Ingen dreng havde set mig uden tøj på før. Men jeg var fuld, og lod ham gøre det. Det var en fejl. Jeg skulle have skubbet ham væk. Så var det nok ikke sket. Men blusen kom af. Også bukserne. Og pludselig var vi begge kun i undertøj.

Hun kunne da ikke
bare skifte mening
midt i det hele. Og så trak
jeg hende med ned.

Jeg lagde mig på sengen. Prøvede at trække hende med ned, men hun strittede imod. ”Hvad er der? Kom nu.” Hun svarede med en spinkel stemme, at hun ikke vidste om hun havde lyst til det. ”Jo, kom her.” Hun kunne da ikke bare skifte mening midt i det hele. Og så trak jeg hende med ned.

Jeg lagde mig på sengen. Sagde ikke noget, da han tog på mig. Det var ikke ubehageligt, men jeg havde ikke lyst til det. Det virkede forkert, jeg ville ikke miste min mødom sådan her. Tankerne fløj rundt i hoved på mig, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle føle eller gøre. Han åbnede mig BH, og smed den ned på gulvet. Jeg holdt mine hænder beskyttende op foran brysterne – jeg havde skiftet mening, og ville have tøj på igen – men han fjernede dem bare, og holdte mine hænder fast. Det var forkert. Jeg ville ikke. Det var blevet ubehageligt.

Jeg lagde godt mærke til modstanden, men blev alligevel ved, holdte hende fast. Hun sagde stop med en næsten uhørlig stemme. Og jeg hørte det, men lod som ingenting. Hun gjorde klart modstand. Hun strammede sammen, så jeg næsten ikke kunne komme ind, men efter noget tid, gav hun op, og lå helt stille, mens jeg gjorde det. Jeg blev ved i lang tid. Hun sagde ikke en lyd.

Det gjorde forbandet ondt. Jeg prøvede virkelig, at holde ham ude, men kunne ikke, og gav op. Han kom ind. Og jeg troede, jeg skulle dø. Det gjorde så ondt. Det brændte og sved. Jeg havde sagt stop, og vidste han hørte det. Jeg ville have han skulle stoppe, men turde ikke sige mere. Det hjalp ikke. Han var for stærk, til at jeg kunne flygte. Jeg kunne råbe på hjælp, men ingen ville høre mig for der var ingen hjemme. Jeg kunne ikke noget. Det var for sent.

Jeg vidste godt, at det var forkert og vidste ikke, hvorfor jeg blev ved. Jeg kunne se på hende, at det gjorde ondt. Men efter noget tid stoppede jeg. Jeg trak mig. Jeg havde gjort det. Der var ingen vej tilbage. Men jeg ville i det mindste ikke blive smidt ud af gruppen, hvis jeg bare sagde, at jeg havde været sammen med Alice.

Han var stoppet. Og han var gået. Uden et ord. Jeg lå stadig i sengen. Med kraftige smerter. Jeg troede, jeg blødte, men var ikke sikker. Jeg prøvede og samle tankerne men kunne ikke. Jeg var i chok. Forstod ikke hvad der var sket. Jeg kunne ikke tro det. Han havde virket så sød, og så gjorde han det. Han vidste, at jeg ikke ville. Alligevel blev han ved. Det var frygtligt. Hvad havde han gjort? Hvad havde jeg gjort? Jeg havde heller ikke været tydelig nok. Jeg kunne bare have skubbet ham væk, før vi lagde os i sengen. Eller der med blusen. Eller da han spurgte, om vi skulle tage hjem til mig.
Men det var for sent.
Skaden er sket.
Det er for sent nu.


Eleverne på Flakkebjerg Efterskole kan kontaktes gennem deres lærer
Pernille Fynbo Gajhede på pernillefg@hotmail.com og på 3115 55 69

Skriv et svar