Nyt singleudspil fra Julie Berthelsen

De sidste tre år har budt på enkeltstående nye singler, som skulle have været forløbere til et nyt og længe ventet album. Ikkemindst for Julie. Men det blev aldrig til mere end single udgivelser, for som Julie siger: “så skete livet bare, og alting er åbenbart og meget tydeligt til ‘sin tid’”.

Hun mener, at det er til hendes eget held at det er faldet ud sådan, fordi at hun med de andre singler måske følte sig mere presset til at komme med noget nyt, og uden at det var dårligt hastværk, så var det alligevel med en anelse mere stress og pres netop fordi at tiden bare gik og hun endnu ikke havde lavet et nyt album. Og det hun mener med held er også at hun i årenes løb siden sidste album udgivelse som var i 2010 har været fyldt med held, da hun har brugt tiden på at få to børn og i mellemtiden har haft godt gang i karrieren med sang og musik, med design af børnetøj og smykker samt med at holde foredrag, bare for at nævnenogle af de mange ting hun har haft travlt med.

LYT HER

Til sit publikum og sine følgere har hun også længe sagt at der arbejdes på noget nyt, og nu kan hun med glæde og oprigtighed sige, at der gør!

“Grunden til at det måske også tager tid for mig er fordi at jeg udgiver selv. Jeg ved ikke 100% hvorfor jeg gør det, men foret par år siden blev det lidt det nye sort i vores branche, og jeg tænkte at det kunne jeg også! Så det gør jeg. Det kræver selvfølgelig mere tid ift planlægning af sangskrivning og forløb, og det koster en hel del. Det står jeg også selv for, så det hele skal ligesom passe sammen. At jeg så også vælger at gøre det i år, hvor jeg både fylder 40 og skal giftes, er måske tosset hvis man tænker på udgifterne generelt, … men der er nok en mening med det hele. Det tror jeg på. Og jeg har den helt rigtige følelse med den her nye musik. Og sådan har jeg ikke helt haft det før. Ikke på samme måde.”

Med den rigtige følelse mener hun, at hun for første gang har fundet retning og lyd. Noget hun forvirret har ledt efter i mange år efterhånden. Hun havde været for påvirket af hvad andre mente, hvad menneskerne omkring hende syntes, og i det hele taget af hvad der var den smarte eller trendy retning i musikkens verden. Denne gang har hun gjort det anderledes og har ifølge sig selvfor en gang skyld bare lavet alt lige fra hjertet og i momentet. Og hun har fundet sit hold.

Sammen er de tre, der har lavet hele albummet. Hende selv, hendes gode ven og sangskriverkammerat Marcus Winther-John, og den unge, nye producer Joachim Ersgaard. Et hold hun helt ind i hjertet er meget begejstret for.

“Det viste sig for mig og for os at være et match ‘made in heaven’. Vi har rejst sammen og lukket os inde i en skrivebobbel og lavet mine sange uden at være påvirket af noget udefra. Vi har sporet os ind på lyd, idé, tekst og indhold sammen og lidt ad gangen. Hen af vejen fundet ud af mere om retningen sammen. Og haft de fedeste og lange snakke om emnerne, som også er personlige.For mig har det været det bedste, og det kom ret spontant i første omgang. Så fortsatte vi al arbejdet sammen, fordi at der kom det bedste ud af det. Jeg har en fuldstændig god og stærk og virkelig rar fornemmelse for det her samarbejde og det her album der er på vej!”.

Sangen “Worries In Reverse”, handler om at tænke alle dagligdagens og livets bekymringer i bakgear. Julie faldt over et instagrampost der åbnede Julie’s øjne op for en ny tankegang. Der stod nemlig eksempelvis “What if it all works out?”. Julie tænkte meget over dette på flyet over Atlanten på vej til USA for at skrive sange med sit lille hold, og det var den første sang de skrev vedankomst.

Titlen fandt hun på, på flyveturen og tænkte mere og mere over hvor ofte mennesker hver dag kun tænker “hvad nu hvis….” med noget negativt til følge. Som når vi tænker ‘hvad nu hvis det ikke går’, ‘hvad nu hvis de ikke kan lide mig’, ‘hvad nu hvis jeg ikke er god nok’, – osv. Noget vi alle nok kan genkende. Og hun vil med denne sang bede os om at blive mere opmærksomme på det og derefter vende den om! For Julie selv var det en stor aha-oplevelse, og hun kunne ikke lade være med at smile over hele femøren, når hun tænkte på bekymringerne omvendt. For når alt kommer til alt, så er det da en hel del sjovere at tænke sådan? ‘Hvad nu hvis alt går som det skal?’

 

Skriv et svar