Fra efterskolehygge til Special Olympics

Eva Rosted fra Waldemarsbo Efterskole har i marts været afsted med Parasport Danmark til Speciel Olympics World Summer Games i Abu Dhabi. Her svømmede hun sig til en guldmedalje i 200 ryg og en sølvmedalje i 100 m bryst. I disciplinen 100 m medley kom hun på en flot 4. plads.

Eva er i gang med sit 2. år på Waldemarsbo Efterskole, der ligger i Faxe Ladeplads på Sjælland. Waldemarsbo er en efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. En efterskole hvor linjefagene har en helt central betydning, da det er interesseorienteret. På linjefagene er eleverne derfor sammen med andre, der har samme interesse. Et skoleår består af to linjefagsperioder. Eva har sidste år haft Køkkenlinjen og Dyr & naturlinjen. Køkkenlinjen er nu taget af, da alle eleverne nu kommer igennem et køkkenforløb. I år startede Eva med at have den Grønne linje, mens hun lige nu er på Teaterlinjen. Og særligt teaterlinjen synes hun er super spændende. Udover linjefagene så er der også basisfag, som dansk, matematik og engelsk. Her følger eleverne det hold, som passer deres niveau. På den måde kan skolen både tilgodese de elever, der ønsker at tage en FP9 og de elever, der er på andre niveauer. Af basisfag kan Eva særligt godt lide engelsk. Og hun synes selv hun er blevet rigtig god til det. I hvert fald havde hun meget brug for det i forbindelse med rejsen, hvor der jo deltog 7.500 fra 195 forskellige lande. I sådan et fællesskab er det vist meget godt at mestre engelsk.

Træner med Haslev Svømmeklub to gange om ugen.

Hver mandag og onsdag sen eftermiddag tager Eva med Flextrafik fra Waldemarsbo i Faxe Ladeplads til Haslev, hvor hun træner sammen med eliteholdet i Haslev Svømmeklub. Dette var en forudsætning for at hun kunne fortsætte på landsholdet. Og det er måske netop den træning som er medvirkende til at Eva fik så gode resultater. Det kræver også en hel del sådan at forlade efterskolens hyggelige rammer og bekendtskaber to gange om ugen. Men for Eva har det været det hele værd. ”Eva har været utrolig disciplineret, pligtopfyldende og selvkørende i forhold til at efterleve Landsholdets krav om træning. Vi er ret imponeret over hende her på Waldemarsbo. At hun så lige tager nogle flotte medaljer med fra et så stort stævne er jo bare så flot”, siger Evas kontaktlærer Mette Sieben. Eva selv er selvfølgelig også rigtig glad for sin præstation, men så sandelig også for den svømmetræning hun har i Haslev. Hendes træner John Olesen synes også det har været super spændende at have Eva på holdet, og de har selvfølgelig fulgt med så meget det nu har været muligt.

Svømmetræner for talentholdet i Parasport Danmark Tine Aagaard fortæller bl.a.: Eva var ret meget foran da hun svømmede sig til guld, så vi var selvfølgelig spændte på om det forspring holdte hele vejen, men det gjorde det heldigvis – og så oven i købet med en personlig rekord”. Og talenttræneren fortsætter, ”…nu er det jo sådan, at svømmerne er inddelt i forskellige grupper, alt efter hvilket niveau det befinder sig på, og Evas tid var rent faktisk den hurtigste af dem alle, med en tid på 3.48.18, så det gør jo bare hendes guldmedalje endnu mere fantastisk”. Tyve minutter inden hvert løb går svømmeatleterne ind i et såkaldt ”Callroom”. Her er de helt overladt til sig selv, og ikke engang træneren må være med der. ”Så jeg var jo ekstra spændt på om Eva huskede det hele og kom klar ud i svømmehallen, uden fx at have glemt svømmebriller. Men Eva var super fokuseret, så der var intet at bekymre sig om”, fortæller den stolte træner Tine Aagaard.

Efter sejren var der mange der gerne ville ønske Eva tillykke, så fik Eva nåede at tale med en hel masse inden hun kunne blive lykkeønsket af sit eget hold og træner. ”Jeg blev også interviewet af journalister fra andre lande, så jeg fik talt en del engelsk”, fortæller Eva, der jo også har engelsk som et af sine yndlingsfag.

Selvom både åbnings- og afslutningsceremonien, samt størstedelen af konkurrencerne blev afholdt i Abu Dhabi, så blev svømmekonkurrencerne afholdt i Dubai. Og det var også i Dubai som det danske Speciel Olympics hold boede. ”Det var et superlækkert luksushotel med fem stjerner vi boede, så det var meget som VIP”, siger Eva og smiler. Men måske havde deltagerne også brug for lidt luksus efter de brugte alt tiden i svømmehallen. Der var der ikke meget fritid som turist, så Eva var meget træt om aften efter de lange dage.

Når nu du er væk fra Danmark og oplever så mange fantastiske ting, er der så noget du har savnet på denne rejse? ”Det skulle lige være det danske vejr, dansk og min egen seng”, griner Eva kækt. Hun ved vist godt, at for mange almindelige mennesker, er sådan en rejse hun har været på kun noget der drømmes om.


Fakta:

Speciel Olympics World Summer Games er verdens største breddestævne for idrætsudøvere med udviklingshæmning. Og i år afholdes det for 16. gang. Legene holdes hver fjerde år, og i år har det været med en deltagelse af 7.500 fra 195 lande. Stævnet løber over syv dage med konkurrencer i 24 forskellige idrætsgrene. Parasport Danmark sendte 89 idrætsudøvere med det største hold nogensinde
•Eva født 09.04.99 – så hun bliver 20 lige om lidt.
•Har snart gået to år på Waldemarsbo Efterskole
•Bor normalt i Rungsted
•Hjemme træner hun i svømmeklubben Sigma Allerø
•På Efterskolen træner hun på eliteholdet i Haslev Svømmeklub. Træner John Olesen.
•Er en del af talentholdt under Parasport Danmark. Træner Tine Aagaard (og en anden?)
•Det er første gang hun er med til Speciel Olympics.
•Hendes svømmeidol er Pernille Blume

Skriv et svar