Jeppe Loftager foretrækker Jylland

Efter et 2017 hvor Jeppe Loftager turnerede landet rundt, og hans single ”Kender Du Emma” blev guldcertificeret, rundede den 23-årige popsanger fra Holstebro for nyligt de 12 mio streams på Spotify. Dette må siges at være et bevis på Jeppes store popularitet.

Man kunne tro at succesen ville medføre en lyst til en tilværelse i landets hovedstad, da den er centrum for den danske musikindustri. I København finder man nemlig langt de fleste af de større pladeselskaber. Musikere fra hele landet drager til København for at være en del af musikscenen, men det har Jeppe Loftager ingen planer om – han har nemlig fundet formularen et anden sted.

Jeppe Loftager bor i dag i Aarhus og hans producer bor i Vildbjerg udenfor Herning.

 

“I Jylland er der sgu bare mere ro på”

 

Jeppe tvivler på, at han ville kunne være den samme og derfor skrive den samme musik, hvis han boede i København. Det er for stort og for stressende, forklarer han. Der er for mange typer og for mange der har travlt med at vise sig frem i den store by.

”Der er det er noget andet med Holstebro – Der ved man hvor vejene de ligger”, griner Jeppe.

I stedet er det noget andet der trækker i Jeppe – De gamle Holstebro drenge. De er vokset op sammen og kender hinanden ud og ind. Vennerne holder ham ydmyg imens de bakker op om hans karriere. På trods af det får Jeppe dog stadig lidt røg for at være den sidste i gruppen, der valgte at flytte til Aarhus fra Holstebro.

For Jeppe handler det om at være sig selv og forblive den samme, på trods af at karrieren og de fristelser den fører med sig, kan virke indbydende. Det gør at Jeppe kan skrive de jordnære og relaterbare fortællinger, som han er blevet kendt for.

“I Jylland er der sgu bare mere ro på”

 

Skriv et svar