Oplev verden midt i Aarhus

Vil du på en efterskole, der har skov, hav og storbyliv lige i baghaven? Ja, ikk! På Risskov Efterskole i Aarhus kan du dyrke dine interesser på 7 særlige linjer, tage del i et stærkt internationalt fællesskab og komme på studietur til Paris, Barcelona eller New York

Tekst: Tinus Elsig, journalist
Foto: Finn Nordfeldt

Midt i Aarhus, midt i skoven og lige i strandkanten ligger Risskov Efterskole, der er en af Danmarks eneste by-efterskoler. Her bliver du en del af et fællesskab, der bruger byen og naturen og som hele tiden er i bevægelse mod store individuelle og fælles oplevelser – både i Aarhus og i udlandet

.Agnes 15 år
Bruger byen hele tiden

Mens mange efterskoler ligger på landet, ligger Risskov Efterskole kun et stenkast fra Aarhus centrum. Det giver en masse muligheder for at bruge byen i undervisningen og i fritiden, mener elev Louise Dahl (17), der sammen med Agnes Jungersted (15) går på ’Mad og Gastronomi-linien.
“Vi besøger restauranter, taler med kokkene, ser by-haverne nede på havnen, og så laver vi selv mad og serverer på restaurant ’Folkestedet’,” siger Agnes. Hun bakkes op af Louise, der elsker at være tæt på byen

Luise 17 år

“Det fede ved at gå på en by-efterskole er helt klart, at man slipper for at sidde i bus eller tog for at komme ind, hvor det sker,” siger Louise, der kommer fra en mindre by, hvor transporttid altid har fyldt meget.

Johan 16 år
Byliv giver muligheder

Også Johan Sølvsten (16) og Mussa Dembele (17) oplever, hvordan byen kan bruges i undervisningen.

“På International Linje er vi til debatter i byen, bruger kulturhuset Dokk1, Aros, og har lavet feltarbejde i Bazaar Vest,” siger Johan.

“Den beliggenhed er noget, man ikke får ret mange andre steder, og det giver også nogle helt andre muligheder i undervisningen”, siger han. Det er Mussa, der går på Linjen Sport Xplorer, enig i:

Mussa 17 år

“Vi har lige været ude at skyde med bue og pil i Risskov, været til skydning, og så har vi lavet cross-fit nede på havnen. Tidligere på året tog vi dykkercertifikat. Det var lige hernede,” siger Mussa og peger ned mod havet, som man kan se fra skolen.

“Det er nogle vilde studieture

Med til alle linjerne hører en studietur til udlandet. Sidste år sendte skolen eleverne til Rio i Brasilien og til New York i USA, og i år skal design-linjen til Paris, Mad og Gastronomi-linjen til Barcelona, mens International Linje rejser til enten New York, Nairobi eller Bali.

“Det er nogle helt vilde studieture vi har været på,” siger Louise. Sammen med Agnes var hun i New York, hvor linjen besøgte nogle af millionbyens bedste restauranter, snakkede med kokkene og fik et indblik i fremtidens madproduktion – roof top gardening – madproduktion på toppen af skyskrabere.

Også drengene Mussa og Johan havde en fantastisk tur i Brasilien. Mens Mussa, var på bjergbestigning og ude at surfe ved strandene i Rio, var Johan ude at opleve, hvad det vil sige, at være fattig i Brasiliens slumkvarterer, da han besøgte de fattige ghettoer kaldet favelaer.

“De brasilianske hjemløse børn havde så meget energi, selvom de var ekstremt fattige. Det var en kæmpe oplevelse at se,” siger han.

Linjerne

På Risskov Efterskole spænder linjerne bredt – og så er du garanteret en studietur til et sted i verden, der har relevans for lige netop dine interesser.

Sport Xplorer (NY!!) – Hvis du er til action!

BONUS: Jagter du drømmen som professionel sportsudøver?

Hvis du går efter at blive professionel sportsudøver kan du på Risskov Efterskole kombinere intensiv træning i en klub i Aarhus samtidigt med, at du lever og bor som efterskoleelev.

Design

Arbejd med dit eget udtryk inden for tøj, grafisk design, brugskunst og arkitektur, og opleve, hvordan de gør i Paris.

Mad og Gastronomi – Har du drømmen om at blive kok eller kan du bare godt lide at lave mad? I år går turen til den europæiske mad-metropol Barcelona

Basket – træn og udvikl dig sammen med Danmarks bedste basketballhold, Bakken Bears, og oplev NBA-stjerne i New York.

International linje – lær, se og oplev hvad der rører sig ude i verden, og kom med på studierejse til Bali

Surf, Sejl, Ski (NY!!) – Hvis du er til vandsport, kite-surfing og ski-oplevelser og har lyst til at dyrke din passion på ture til Japan eller Canada!

 Danselinje (NY!!) – Dans alt fra klassisk til streetdance og oplev de hotteste danse-trends på linjeturen til New York.

Louise Dahl (17), Agnes Jungersted (15), Johan Sølvsten (16) Moussa Dembele (17),
Fantastisk fællesskab

Uanset hvilke interesser du har vil du opleve et stærk fællesskab på efterskolen. Du får venskaber, og du bliver god til at klare mange ting selv. Det siger forstander René Jacobsen:

“Efterskoleopholdet er et dannelses-år, hvor du bliver modnet til at stå på egne ben samtidigt med, at du finder ud af, at det vigtigt at kunne fungere med andre unge. Når man bor sammen finder man ud af, at man kan klare rigtigt mange ting sammen,” siger han.

På udveksling til Kenya

Fra i år sætter Risskov Efterskole udveksling i gang med skoler i Kenya. Det betyder, at du kan komme helt tæt på kenyansk unge, når du i 14 dage rejser til Kenyas hovedstad Nairobi. Skolen har også udvekslingsaftaler med Cambridge i England.

Du kan læse mere på Risskovefterskole.dk og essa.dk

“Risskov Efterskole var det perfekte valg for mig, for jeg går efter at blive professionel håndboldspiller og ville ikke skifte klub. Her kan jeg gå på efterskole og samtidigt spille med mit gamle hold inde i Aarhus,” siger Mussa Dembele

1 tanke om “Oplev verden midt i Aarhus”

Skriv et svar